Assassin's Creed

 

Introduktion

 

Assassin’s Creed er udviklet af franske Ubisoft, og det første spil i serien blev lanceret i 2007. Siden da er der ca. en gang om året udkommet et nyt spil i serien foruden en lang række udvidelser. Spillet er et såkaldt “Open world”-spil, hvor man i tredjepersonsperspektiv spiller forskellige medlemmer af det hemmelige broderskab 'The Assassins'. Spillets historie er fiktio, men den er stærkt inspireret af virkelige historiske begivenheder og personer. AC er et glimrende eksempel på en moderne form for historieformidling, hvor fiktion og virkelighed sammenblandes, hvilket netop gør det relevant at arbejde med i en historiefaglig kontekst. I den nedenstående gennemgang vil spillet blive præsenteret, og en række af de aspekter ved spillet der gør det egnet til gymnasiebrug vil blive uddybet.  


Story og gameplay

 

Den bagvedliggende historie i Assassin’s Creed er ren fiktion. Fortællingen, som løbende folder sig ud i de forskellige AC-spil, begynder 75.000 år før vores tidsregning, hvor menneskene gør oprør mod deres skabere og herskere, kendt som Den Første Civilisation. Isu’erne, som de bliver kaldt, havde foruden mennesket også skabt en række tekniske anordninger, der omtales som ”Pieces of Eden”. Disse anordninger har forskellige egenskaber og kan bl.a. styre folks tanker og hele sår.

AC-spillene foregår i ”historisk tid” (ca. 3.500 f. Kr. til i dag), og det gennemgående tema er kampen mellem de to hemmelige ordener ’The Assassins’ og ’The Templars’. Man spiller selv forskellige karakterer i den førstnævnte orden på forskellige tidspunkter i verdenshistorien, og det overordnede mål er altid at bekæmpe de tempelriddere, der sidder på magten. Begge ordener forsøger at finde de forskellige ”Pieces of Eden”, men med forskellige formål. Mens tempelridderne vil bruge dem til at dominere og undertrykke den almindelige befolkning, er ’The Assassins’ mere noble formål at forhindre netop denne undertrykkelse. Assassin-kodekset forbyder eksempelvis dets medlemmer at slå uskyldige mennesker ihjel, ligesom de ønsker at udbrede individuelle frihedsrettigheder.

I moderne tid har man opfundet en ’Animus’, en maskine der gør det muligt at genleve minderne fra ens forfædre. Når en efterkommer af en assassin tilkobles maskinen, kan han således (gen)opleve det liv, som eksempelvis hans tipoldefar havde. Det er disse minder, som vi spillere kommer til at spille igennem i de forskellige AC-spil, og som tager os tilbage til en række centrale tidsperioder rundt om i verden.

Nedenfor kan ses en oversigt over de forskellige tidsaldre og steder, som man kommer igennem i de forskellige udgaver af AC (foruden de talrige udvidelser):


Assasin’s Creed i en historiefaglig kontekst

 

Når AC er relevant at arbejde med i historiefaget skyldes det (naturligvis) ikke den fiktive baggrundshistorie, men at fortællingen udspiller sig i virkelighedsnære omgivelser, der langt hen ad vejen er historisk korrekte. Historien er altså fiktiv, men den arkitektoniske gengivelse og de tidstypiske træk i gameplay’et kan være med til at skabe en bedre forståelse for, hvordan verden så ud i tidligere tider. Det aktive element i computerspillene åbner også op for en anden forståelse end tilfældet er med f.eks. historiske film og serier, hvor man blot indtager rollen som passiv tilskuer. Derudover bruger man nemt 50 timer på at gennemføre hvert enkelt spil, hvilket yderligere bidrager til den historiske baggrundsforståelse.

Nedenfor vil følgende 3 aspekter af AC blive analyseret ud fra et historiefagligt perspektiv og sammenholdt med virkeligheden:

  • De fysiske omgivelserne
  • Tidstypiske træk
  • Historiske personer

 

De fysiske omgivelser

Selvom der i sagens natur er taget visse redaktionelle valg i forhold til spiloplevelsen, er byerne i AC ganske imponerende gengivelser af virkeligheden. Byernes størrelser samt afstandene mellem områderne i den virtuelle verden er tilrettet, men det har tydeligvis været en prioritet for Ubisoft at komme tæt på virkeligheden, hvad det angår. Bydelene er placeret geografisk korrekt, ligesom de vigtigste bygninger og vartegn er gengivet meget nøjagtigt, som det eksempelvis ses i nedenstående video fra AC Syndicate, der foregår i 1800-tallets London. Arkitektonisk har Ubisoft gjort sig særdeles umage for at fange stilen i de forskellige tidsperioder, som det bl.a. kan opleves i de tidlige spil, der finder sted i renæssancetidens Italien.

I denne video fra IGN sammenlignes Assassin's Creed Syndicates visualisering Londons bygninger med virkelige fotografier

Netop det at Ubisoft har prioriteret at gengive arkitekturen og bygningerne så realistisk, er med at give spilleren en god visuel fornemmelse for, hvordan verden så ud på dette tidspunkt. AC er et såkaldt ”Open World”-spil, hvor spillerens bevægelsesfrihed er stor. Det særegne ved AC er desuden karakterens evne til at klatre på alle bygninger, hvilket gør at man kommer helt på de fysiske detaljer. Selvom det måske ikke er realistisk at klatre rundt på Big Ben, forstærkes den historisk visuelle spiloplevelse af dette element.

 

Tidstypiske træk

Et andet historisk interessant aspekt ved AC-spillene er de våben, man kan anvende samt de transportmidler som står til rådighed, når man bevæger sig rundt i spillet. Afhængigt af den tid som de forskellige spil udfolder sig i, varierer våbnene fra sværd og buer i de første spil, der finder sted i middelalderen, til tidlige udgaver af pistoler i de spil, der foregår i 1700- og 1800-tallet. En fornemmelse af den mere klassiske krigsførelse får man for eksempel i missionen ”Siege of Monterigionni” i AC 2. Slaget fandt ikke sted i virkeligheden, men byen var faktisk indblandet i krigeriske stridigheder med nabobyerne omkring det tidspunkt, hvor historien foregår. I missionen tager man del i forsvaret af sin hjemby, der er belejret af adskillige fjendtlige katapulter fra Borgia-klanen, og som altså på fin vis demonstrerer, hvordan sådanne belejringer foregik i denne periode.

AC er, som førnævnt, et ”Open World”-spil, hvorfor en del tid går med at transportere sig fra by til by eller fra bydel til bydel. I de første udgaver af spillet foregår dette til fods eller på hesteryg, mens man i AC Syndicates industrielle London kan anvende såvel damptog og dampskibe foruden de allestedsnærværende hestekareter, der kører rundt i byens gader. I Black Flag der foregår i starten af 1700-tallets Caribien, er sejlskibet den eneste måde at komme rundt i øhavet, og efterhånden som historien skrider frem åbnes der op for at opgradere skibet med forskellige typer af kanoner, som kan gøre livet som pirat nemmere og mere sikkert.

 

Historiske personer

De overordnede begivenheder som AC-spillene tager udgangspunk i er historisk korrekte, og som førnævnt har udviklerne fanget mange af de tidstypiske træk i såvel den visuelle fremstilling som den teknologi, der er tilgængelig for spilleren. Selve historien der driver spillene frem er dog fiktiv, og hovedpersonerne har ikke eksisteret i virkeligheden. Derfor vil man heller ikke kalde AC for kontrafaktisk historieskrivning, men snarere et spil der kraftigt er inspireret af historiens gang. Det er tydeligt, at Ubisoft har ønsket at give deres fortælling og mange af missionerne et virkelighedsnært element ved at benytte sig af en lang række af de vigtige historiske personer, som man (på godt og ondt) stifter bekendtskab med gennem spillene. Da AC-historien er fiktiv, er missionerne det i sagens natur også, men de medvirkende historiske personers ageren afspejler deres virkelige modstykkes egenskaber, talenter og politiske overbevisning, som det skal ses i et par få udvalgte eksempler. En fuld gennemgang af de historiske personer der optræder i AC frem til og med 2013 kan ses i nedenstående video.

 

The good guys: Leonardo Da Vinci og Alexander Graham Bell

I flere af spillene møder man berømte personligheder, som hjælper 'The Assassins' med at udvikle nye våben i kampen mod tempelridderne. I de første spil der udspiller sig i renæssancetiden i Italien, stifter man eksempelvis bekendtskab med Leonardo Da Vinci, der undervejs både demonstrerer sine evner som maler og opfinder. I virkelighedens verden er Leonardo Da Vinci nok mest kendt som ham, der portrætterede Mona Lisa, men han arbejdede også på at udvikle forskellige typer af flyvemaskiner, som man kan se på nedenstående billede.

 

Eksemplet med Da Vincis flyvemaskine er et godt eksempel på, hvordan AC anvender den virkelige historie i spillenes (fiktive) missioner. I nedenstående video kan man se, hvordan Da Vincis originale og virkelige ideer bliver benyttet i AC 2.

En anden opfinder der assisterer 'The Assassins' er Alexander Graham Bell, som vi møder i AC Syndicates industrielle London, hvor han bl.a. letter hovedpersonerne Jacob og Evie Fryes vej igennem Londons gader ved at introducere dem for en (noget urealistisk) ”rebpistol”. Der er dog også referencer til Bells virkelige opfindelser, ikke mindst det han nok er mest kendt for, telefonen. I spillet bliver Bell repræsentant for klassiske frihedsidealer som ytringsfrihed og den frie presse, som i AC Syndicate bliver begrænset af de tempelriddere der sidder på magten. Efter det første møde med Bell får man til opgave at installere en ny telegraflinje for Free Press Association på Big Ben, der skal gøre op med tempelriddernes monopol på kommunikationen. Selvom missionen er ren fiktion, får udviklerne fra Ubisoft med inddragelsen af Alexander Graham Bell og de værdier han i dag repræsenterer, draget en tæt parallel til den virkelige historie.

 

The bad guys: Rodrigo Borgia

Assassin's Creed (12).jpg
Assassin's Creed (11).jpg

Den katolske kirke portrætteres ofte i skurkerollen i de tidlige AC-spil, hvor flere prominente gejstlige har tilknytning til tempelridderne og assisterer dem i deres forsøg på at dominere verden. Hovedskurken i AC 2 er Rodrigo Borgia, der i virkelighedens verden i 1492 blev udnævnt til pave under navnet Alexander den 6. I spillet er pavetitlen sekundær for Borgia, der i tempelridderordenen har rang af ’Grand Master’. Den virkelige Rodrigo Borgia har et rygte for at have været manipulerende og magtsyg. Han skulle efter sigende have bestukket kardinalkollegiet i forbindelse med sin udnævnelse og efterfølgende udnyttet sin magt til at placere sine sønner på centrale poster for at få kontrol over kirkens landområder. Med denne historie passer han perfekt i rollen som superskurk for tempelridderne i AC-historien, da den virkelige Borgia netop besad de egenskaber som 'The Assassins' foragter og forsøger at bekæmpe. Fortællingen om Rodrigo Borgia i AC er således stærkt inspireret af virkeligheden, men altså tilpasset den overordnede historie i spillet. En meget detaljeret gennemgang af fiktion vs. virkelighed hvad angår Rodrigo Borgia, kan ses i nedenstående video:


Assassin’s Creed: Syndicate

 

AC Syndicate er historiefagligt interessant, fordi spillet foregår under industrialiseringen og dermed giver os mulighed for at opleve og bevæge os rundt i en by, der er gennemsyret af de tidstypiske træk, der kendetegner perioden omkring den industrielle revolution. Som tidligere nævnt er AC-historien fiktiv, men netop fordi den udspiller sig i en historisk korrekt ramme, er der meget at hente i forhold til at forstå, hvordan verden så ud på dette tidspunkt.

 

Spillet foregår i London i 1868, hvor industrialiseringen for alvor har slået igennem i den engelske hovedstad. Det var netop England, der først gennemgik den industrielle revolution, hvor den tunge industri begyndte at afløse såvel landbruget som håndværket som det primære erhverv. Det skyldtes ikke mindst opfindelsen af dampmaskinen, der både blev installeret på fabrikker og i de nye transportmidler som damptoge og dampskibe, der bandt landet og imperiet sammen. I AC Syndicate er London er spækket med rygende skorstene fra de mange fabrikker, som er skudt frem i byen. Åbningsscenen i spillet foregår netop i en af disse fabrikker, hvor man bevæger sig rundt mellem de store maskiner og ovne, der bearbejder den jern der var så efterspurgt i 1800-tallet. Her får man en fornemmelse af, hvordan den almindelige fabriksarbejder på gulvet tilbragte sin arbejdsdag med hårdt fysisk arbejde, mens opsynsmanden inspicerede gangene for at overvåge medarbejdernes arbejdsindsats.

Som det kan ses på nedenstående billeder er London gengivet ganske præcist i AC. Byen er inddelt i de 7 virkelige distrikter (City of London, Lambeth, River Thames, Southwark, The Strand, Westminister og Whitechapel) med hver deres monumentale vartegn og sociale karakteristika. Således er området omkring parlamentet og Buckingham Palace beboet af de højere sociale lag, mens Lambeth og Southwark fungerer som typiske arbejderkvarterer. De vigtigste vartegn i byen som Westminister Abbey, Big Ben og St. Pauls Cathedral er gengivet med en høj detaljegrad, hvilket er med til at gøre spiloplevelsen mere realistisk. Der er taget en masse friheder i gengivelsen af London, så der er ikke tale om en tro kopi af datidens engelske hovedstad, om end det må siges at komme ret tæt på.

Assassin's Creed (16).jpg
Assassin's Creed (17).jpg

Undervejs i spillet stifter man bl.a. bekendtskab med børnearbejde, og igennem historien er der løbende referencer til den almindelige fabriksarbejders ringe levevilkår. Det er i det hele taget tydeligt, at udviklerne har ønsket at inddrage de klasseforskelle, der eksisterede i de industrialiserede storbyer i 1800-tallet. I takt med at industrien voksede i byerne, søgte mange fattige bønder væk fra landområderne i håb om at finde et arbejde, hvilket pressede lønningerne ned omkring eksistensminimum. Samtidig betød det, at fabrikanterne og de entreprenante handelsgrossister var i stand til at oparbejde enorme formuer. Det er nemlig også et tidstypisk træk i denne højkapitalistiske periode, at de mest velstående personer fik dannet monopoler indenfor forskellige handelsbrancher, hvilket skabte betydelige formuer blandt en meget lille gruppe i samfundet. Netop i London, der var centrum i et britisk imperium der strakte sig fra Canada i vest til Indien i øst, oplevede man store formuekoncentrationer hos de personer, der sad på kolonihandelen.

Whoever controls London, controls the world
— Crawford Starrick (AC Syndicate)

Monopoldannelsen og den deraf medførte kapitalkoncentration var dog ikke et fænomen, der begrænsede sig til de store kolonimagter. Også i Danmark blev der i forbindelse med industrialiseringen skabt en ny overklasse, der overtog den gamle adels økonomiske og politiske dominans. Det mest tydelige eksempel på dette er C. F. Tietgen, hvis forretninger både omfattede banker og dampskibshandel. I AC Syndicate kommer denne kapitalophobning blandt andet til udtryk hos den fiktive hovedskurk Crawford Starrick, der som den rigeste og mest indflydelsesrige person i London styrer slagets gang i den engelske hovedstad. Foruden at være ’Grand Master’ i tempelridderordenen dominerer han alle de vigtigste handelsforetagender i byen, og han har direkte adgang til såvel den royale familie som det britiske parlament. I nedenstående video der introducerer Crawford Starrick i spillet bliver hans status netop forklaret med referencer til det britiske koloniimperium og hans dominans i Londons forretningsliv.

I det hele taget sprudler Assassin’s Creeds London af den optimisme, der prægede i hvert fald det bedre borgerskab i Storbritannien på dette tidspunkt. England var den klart største kolonimagt i verden med besiddelser i både Nordamerika, Afrika og Asien, og den industrielle revolution havde gjort det muligt for de britiske magthavere at drømme stort om en yderligere udvidelse af imperiet. Også på det naturvidenskabelige område var England blandt de førende nationer, der havde frembragt videnskabsmænd som Isaac Newton og Charles Darwin (sidstnævnte optræder også i AC Syndicate). Alt dette medførte i slutningen af 1800-tallet en stærk nationalisme, kaldet jingoisme, der hyldede den britiske overlegenhed og fremsatte krav om en militant udvidelse af imperiet samt et fokus på opretholdelsen af den konstante økonomiske vækst. I Assassin’s Creed Syndicate kommer denne tidsånd til udtryk et utal af gange. Den britiske nationalisme viser sig tydeligt hos både hovedskurken Starrick Crawford og hos den britiske dronning Victoria, der begge er varme fortalere for en styrkelse af imperiet (i øvrigt en filosofi som harmonerer dårligt med det frihedskæmpende Assassin-broderskab). Derudover er den konstante transport af varer på Themsen og den pæne præsentation af det civiliserede Londons bygningsværker og parker med til at give byen en stemning af både mentalt og økonomisk overskud.

 

Relevante historiske begreber i forbindelse med AC Syndicate

  • Den industrielle revolution
  • Urbanisering
  • Damptog og dampskibe
  • Børnearbejde
  • Monopoler
  • Imperialisme

Kildekritik af Assassin’s Creed

 

Alle computerspil der i et eller andet omfang bruger historien, giver det mening at forholde sig kritisk til. Og Assassin's Creed er ingen undtagelse. Selvom historien i spillet er fiktiv, er spillet så tydeligt inspireret af virkeligheden, at fremstillingen af både de personer der optræder i spillene og den tid som de omhandler, i et eller andet omfang påvirker vores forståelse af den faktiske historie. Netop derfor er det relevant at arbejde med AC-spillene som historieformidling og undersøge, hvordan de forskellige perioder og konflikter bliver portrætteret, samt hvilke værdier der ligger bag netop denne måde at fremstille historien på.

Som altid når man arbejder kildekritisk, starter vi med at se nærmere på spillets afsender.  Assassin’s Creed er udviklet af den franske spilvirksomhed Ubisoft, der (i hvert fald i første omgang) kan karakteriseres som værende præget af et vestligt og eurocentrisk historiesyn. Det er da også tydeligt, at de perioder og områder som de forskellige AC-spil foregår i er centrale for den europæiske histories udvikling. Det er der ikke noget mystisk i, da spillets modtagere i første omgang også er gamere i den vestlige verden, men det er med at forstærke en historiefortælling der centrerer sig om Europa. Et nærmere indblik i hvem der har udviklet spillet, får vi af nedenstående screenshot, der klart definerer Ubisofts værdier:

Det er interessant at Ubisoft tydeligt italesætter, at spillet er udviklet af et multikulturelt hold med forskellige religioner, seksualitet og kønsidentiteter. Disse moderne, vestlige værdier må det således også forventes bliver afspejlet i spillets historie – hvilket også er tilfældet. Heltene i AC-spillene er broderskabet 'The Assassins', der kæmper for at udbrede de klassiske borgerlige frihedsidealer, som vi kender fra den moderne vestlige historie. Skurkene er derimod tempelridderne, hvis medlemmer ofte er en del af den katolske kirke eller en økonomisk elite, der bruger deres magt til at undertrykke befolkningen. Særligt kampen mellem den konservative og videnskabsskeptiske katolske kirke på den ene side og renæssancen og oplysningstidens fritænkere på den anden, er interessant skildret i AC-spillene, hvor førstnævnte bliver portrætteret i skurkerollen, mens sidstnævnte støtter (den gode) Assassin-orden. Blandt broderskabets støtter i kampen mod undertrykkelse og korruption finder vi en række videnskabsfolk, der også i virkeligheden har udfordret kirkens autoritet, blandt andet nytænkende astronom, Nikolaus Kopernikus.

 
Assassin's Creed (20).jpg

I Assassin's Creed Brotherhood møder man for første gang den polske astronom, Nikolaus Kopernikus. Mod tempelridderne og den katolske kirkes ønske offentliggør han sine opdagelser om det heliocentriske verdensbillede, hvorefter The Assassins hjælper ham med at undgå at blive slået ihjel. Her spiller AC-historien på den (korrekte) fremstilling af den katolske kirke som modstander af den nye viden, der opstod under renæssancen og oplysningstiden, hvor der blev sat spørgsmålstegn ved kirkens monopol på sandheden. Under virkelighedens inkvisition blev Giordano Bruno brændt på bålet for sin støtte til den heliocentriske model, mens Galileo Galilei blev idømt livsvarigt fængsel for at fremføre samme argument. Kopernikus’ eget forhold til kirken var dog forholdsvist uproblematisk.

 

Hvis vi kigger nærmere på den filosofi, der bliver praktiseret i Assassin-ordenen, opdager vi altså en grundlæggende sympati for den undertrykte og en antipati mod dem, der dominerer og kontrollerer. De konservative og videnskabsfjendtlige autoriteter bliver kritiseret, og den enkeltes frihed til selv at vælge sin livsstil og religiøse tilhørsforhold bliver fremhævet som gode værdier. Denne fremstilling kan vi forklare ud fra spiludviklernes baggrund i den moderne vestlig kultur, hvis værdier de bærer med over i spillet. Nedenfor kan du se en video om henholdsvis Assassin-ordenen og tempelriddernes filosofi.