feud

Spil og gameplay

“The king has died without any descendants. Throughout the realm, the most influential families try to seize power through conspiracy, cunning… and blood. You are the head of one of these families.”

’Feud’ [eller ’Oriflamme’ som den engelske udgave hedder] er et simpelt og hurtigt kortspil for 3-5 spillere, der omhandler magtkampen mellem en række højtstående middelalderfamilier efter kongens død. Spillet består blot af 10 forskellige kort, så man får hurtigt en god fornemmelse for spillets flow og de forskellige handlemuligheder. Trods det enkle setup rummer spillet en del forskellige taktikker, som man konstant må gentænke pga. modstandernes træk.

Spillet foregår ved, at alle indledningsvist fjerner 3 af de 10 kort og dermed sidder med 7 kort på hånden. Hver runde består af to faser. I den første lægger alle på skift et kort ned på bordet med bagsiden opad, så de andre ikke kan se, hvilket kort man har lagt ned. Kortene på bordet kommer til at danne en rækkefølge, som vil blive afviklet i rundens anden fase. Man kan enten vælge at placere sit kort forrest eller bagerst i denne rækkefølge. I fase to spilles kortene et efter et baseret på den rækkefølge de ligger i. Hver spiller kan enten vælge at vende sit kort, hvorefter kortets evne øjeblikkeligt træder i kraft, eller lægge en ’influence token’ ovenpå kortet. Hvis kortet overlever til næste runde, kan indehaveren igen vælge enten at vende det (og nu tage sin token) eller lægge endnu en ’influence token’ ovenpå. Spillet slutter efter 6 runder, så det sidste kort på hånden bliver aldrig spillet. Vinderen er den der til sidst sidder med flest ’influence tokens’.

Nedenfor kan du se en kort video, der gennemgår reglerne:

Spillets historiske kontekst

’Feud’ udspiller sig som et klassisk middelalderdrama, hvor indflydelsesrige familiedynastier kæmper om magten i tomrummet efter kongens død. Netop denne fortælling om den ustabile kongemagt og de efterfølgende magtkampe og -intriger er noget af det, som mange af os typisk forbinder med Middelalderen. Det skyldes blandt andet, at det har været det bærende tema i en lang række populære dramaer, ikke mindst ’Game of Thrones’. George R. R. Martins fantasyserie er i høj grad inspireret af begivenhederne efter den engelske kong Edward III’s død i 1377 – og især af krigene mellem de to engelske adelshuse, York og Lancaster, fra 1455-85 – også kendt som ’Rosekrigene’.

I nedenstående video gennemgås perioden med dertilhørende ’Game of Thrones’-referencer:

Også i Danmark kender vi til blodige magtkampe i Middelalderen. En af de mere bemærkelsesværdige af slagsen omhandler kongerne Svend, Knud og Valdemar og det famøse ’blodgilde i Roskilde’ i 1157. De tre konger havde tidligere samme år delt riget imellem sig og aftalt, at Svend fik kontrollen over Skåne, mens Knud blev konge af Sjælland og Valdemar af Jylland. Derfor blev der afholdt et forsoningsgilde i Roskilde, hvor de tre mødte op uden våben. Ifølge Saxo havde Svend dog planlagt at benytte lejligheden til at myrde sine rivaler, og han forlod derfor tidligt festen, hvorefter hans folk gik til angreb de to andre. Det lykkedes Valdemar at undslippe, mens Knud var mindre heldig og fik kløvet hovedet. Efter blodgildet mødtes Svend og Valdemar til et afgørende slag ved Grathe Hede, der også kom til at markere afslutningen på borgerkrigen. Her blev Svend slået ihjel, hvorefter Valdemar kunne erklære sig enekonge.

  • ”I mellemtiden efterlod Sven sine krigere i hallen, mens han selv gik ud ad bagdøren og hen til sit eget kvarter. En tjener gik foran med lyset. Et øjeblik efter trak de sammensvorne blank mod Knud og Valdemar. Men Valdemar var oppe fra sit sæde i et spring, og med hånden viklet ind i sin kappe lykkedes det ham ikke alene at afværge de sværdhug der blev rettet mod hans hoved, men også at sende Detlev i gulvet med et stød i brystet, da han kom styrtende imod ham. Han faldt selv sammen med ham og fik et dybt sår i låret. Men så snart han igen kom på benene, lod han sår være sår, borede sig midt mellem klyngerne af mænd der spærrede ham vejen, og forsvandt ud ad døren.

    Imens slog de øvrige skodderne fra vinduerne for ikke at tage fejl i mørket og blive hindret i deres forbrydelse. Detlev kom på benene igen og kløvede panden på Knud, som forsøgte at værge for sig med sin højre hånd. Absalon greb den døende i den tro at det var Valdemar, og knugede det blodige hoved i sin favn. Selv om sværdene bragede lige omkring ham, valgte han at se stort på sin egen sikkerhed og tage sig af sin konge så længe der endnu var det mindste tegn på liv i hans gispende bryst. Omsider så han på dragten at det var Knud han holdt i sine arme, og han følte en blanding af sorg og glæde.”

    (Saxos danmarkshistorie – oversat af Peter Zeeberg)

’Feud’ er et bluff-spil, der spiller på middelalderhistorier som Rosekrigene og ’Blodgildet i Roskilde’. Med kløgt, snilde og tilsvarende brutalitet gælder det om at spille sine konkurrenter ud mod hinanden, lokke dem i baghold og eliminere deres familiemedlemmer, alt imens man selv samler nok indflydelsespoint til at vinde spillet. Det er et hurtigt og enkelt spil, men der er en fin dybde og en lang række forskellige strategier, som man løbende må justere for at løbe med sejren.

Spillet gør nok ikke en meget klogere på middelalderlige forhold, men det er et fint eksempel på, hvilke historier fra Middelalderen som typisk finder vej til den underholdende og kommercielle scene i dag.