Historiegaming

Battlefield 1

Introduktion

Battlefield 1 er et FPS-shooter spil der blev lanceret i 2016 af den amerikanske virksomhed Electronic Arts (udviklet af svenske EA DICE). Det første spil i Battlefield-serien udkom i 2002 og omhandlede 2. Verdenskrig, og siden da er fulgt en række forskellige udgaver, der bl.a. tager udgangspunkt i Vietnamkrigen og en fiktiv version af fremtiden i 2142. De seneste år har Battlefield haft stor succes som et online multiplayer-spil, hvor to hold kæmper imod hinanden i forskellige ’competitive modes’ – og det er nok også sådan, at de fleste kender Battlefield 1. I denne analyse ser vi dog bort fra multiplayer-elementet og fokuserer i stedet på spillets singleplayer-kampagne, som folder sig ud over forskellige fronter under Første Verdenskrig.

Story og gameplay

Som titlen indikerer, handler Battlefield 1 om Første Verdenskrig. Man indtager rollen som forskellige soldater på Ententens side i kampen mod centralmagterne Tyskland, Østrig-Ungarn og det ottomanske imperium, og oplever krigen fra soldatens Point of View (det der kaldes FPS). Dette perspektiv er med til at give en oplevelse af at være ”tæt på” krigen. Man ser sine fjenders ansigter, hører artilleribomberne springe om ørerne på en, og man mærker et vist adrenalin-kick, når ens øverstbefalende råber, at angrebet er begyndt.

Det er også her, at Battlefield 1 for alvor har sin styrke som et historieformidlende computerspil. Som spillere får vi selv mulighed for at ”reenacte” rollen som menig soldat under en af de mest omtalte krige i verdenshistorien, og det giver et andet billede af krigen end det, vi får ved blot at læse om den. Oplevelsen forstærkes endvidere af vores egen mulighed for aktivt at tage del i historien. For selvom missionerne er opbygget forholdsvis lineært, bestemmer man selv, hvordan man vil gribe dem an, hvilket er med til at gøre spillet både intenst og udfordrende.

Battlefield 1’s singleplayer-kampagne er inddelt i en prolog og 5 hovedmissioner, som vil blive gennemgået nedenfor. I disse missioner spiller man en række fiktive soldater, der på forskellig vis deltager i krigen i henholdsvis Europa og Tyrkiet. Missionerne adskiller sig både ved at foregå i forskellige terræner og landskaber samt ved at portrættere de forskelligartede former for krigsførelse, som er så kendetegnende for Første Verdenskrig. Som nedenstående introduktionsvideo til singleplayer-kampagnen viser, rummer denne del af spillet en ganske nuanceret fortælling om krigens diversitet og brutalitet.

Battlefield 1 i en historiefaglig kontekst

Der er mange måder, hvorpå man kan arbejde med Battlefield 1 på en historiefaglig og akademisk måde. I dette afsnit vil prologen og de 5 hovedmissioner blive præsenteret og sammenlignet med relevante aspekter af Første Verdenskrig. Alle missionerne er fiktive, men de udspiller sig i realistiske Første Verdenskrigs-scenarier, som det kan ses på nedenstående screenshot.

Storm of Steel (prolog)

Spillet starter med en intensiv prolog, hvor man som forskellige medlemmer af det amerikanske ’US 369th Infantry’ kastes ud i skyttegravskrigens virvar og brutalitet. Regimentet består af afroamerikanske soldater, der deltager i krigen på Ententens side mod Tyskland, og selvom det ikke nævnes direkte, er det tydeligt, at slaget finder sted på Vestfronten.

Prologen fungerer dels som en ’tutorial’, hvor man lærer basismekanismerne i form af at løbe, kravle og skyde, men den er også med til at fremstille Første Verdenskrig som en brutal og rædselsvækkende krig for den menige soldat. Man kan hverken vinde eller tabe prologen. Alle de soldater man spiller omkommer i løbet af missionen – enten af de fremadstormende modstandere eller af artillerigranater, hvis man overlever længe nok.

Som man kan se på nedenstående screenshots, der optræder i forbindelse med et ”personskifte”, spiller man relativt unge soldater. Det passer godt med den virkelige krig, hvor langt de fleste soldater var i 20’erne (kun 4,5 % af de faldne franskmænd og tyskere var over 40 år, og 12 % af de britiske soldater var endda under 20).

Titlen ”Storm of Steel” refererer til den tyske officer Ernst Jüngers selvbiografiske værk, ’I Stålstormen’ fra 1920, hvor Jünger både beskriver vestfrontens rædsler og krigens ekstase. Og prologen er virkelig intensiv, hvad enten man løber ud i ’ingenmandsland’ med sit bajonetgevær i hånden eller bemander et maskingevær og trykker aftrækkeren i bund mod de angribende tyske soldater, der falder omkuld en efter en.

Prologens fremstilling af krigen er atypisk for et computerspil, der jo netop oftest spiller på konkurrence- og underholdningselementet, og det tydeliggør, at spiludviklerne har haft en selvstændig pointe i at formidle historien på en realistisk måde. I de efterfølgende missioner bevæger udviklerne sig dog væk fra denne tragisk-realistiske fremstilling og fokuserer i stedet på en mere klassisk computerspilsfortælling om heltemodige soldater og mere udfordrende spilelementer, som det kan ses i de næste afsnit.

Through Mud and Blood

I den første hovedmission i spillet, følger man den britiske rekrut Danny Edwards, der får til opgave at køre ”Bessie”, en britisk produceret kampvogn af typen Mark V, frem til byen Cambrais i Frankrig. Under Første Verdenskrig havde byen i slutningen af 1917 været vidne til det første egentlige slag mellem kampvogne, hvor britiske og tyske regimenter var tørnet sammen. I november 1918 fandt det andet slag ved Cambrais sted, og det er her ”Through Mud and Blood” foregår. Dele af missionen foregår til fods, men det er først og fremmest kampvognen som er i centrum for denne del af historien.

Det var under Første Verdenskrig, at de første tanks blev introduceret i krigsførelsen, men med undtagelse af enkelte slag fik de aldrig afgørende betydning for krigsudfaldet. Vestfronten var først og fremmest låst fast i en skyttegravskrig, der ikke flyttede sig ret meget i de 4 år krigen foregik, og den virkelige kampvogn var både for langsom og upålidelig til for alvor at gøre en forskel i det terræn. Ikke desto mindre fylder kampvognen en del i fortællingen om Første Verdenskrig, da den er et eksempel på introduktionen af de mekaniske og industrielle krigsmaskiner, som satte deres præg på krigen. Nedenstående introduktionsvideo fra missionen viser da også, hvordan spiludviklerne forsøger at få iscenesat denne ”mekaniske” dimension.

I ”Through Mud and Blood” er Mark V’en exceptionelt effektiv, og man får hurtigt hundredevis af fjendtlige soldaters liv på samvittigheden, mens man trænger dybere ind i fjendeland og passerer skyttegrave og murbrokker så let som ingenting. Set fra et historisk perspektiv er der selvsagt tale om en overdrevet fremstilling af såvel kampvognens styrke som mandskabets effektivitet, men det er nu engang et vilkår i computerspilsgenren, at spillet først og fremmest skal være underholdende. Det betyder dog ikke, at missionen ikke kan give os en stærkere historisk forståelse for måden, hvorpå Første Verdenskrig blev udkæmpet. Nedenstående billeder viser tydeligt, at EA DICE har gjort sig umage for at gengive Mark V’ens ydre karakteristika, og de forskellige ’locations’ som man kører igennem er også ganske realistiske. Det gælder både den kaotiske skyttegravskrig og de mere indbydende franske landområder med kornmøller og bondegårde. Alt sammen er med til at give en visuel fornemmelse af den krig, der prægede vestfronten under Første Verdenskrig.

Friends in High Places

Den anden hovedmission foregår som titlen antyder i luften. Man indtager rollen som den kække og talentfulde amerikanske pilot Clyde Blackburn, der snyder sig med på en mission, hvor han flyver en Bristol F2.B for det britiske Royal Air Force. ”Friends in High Places” består af en række missioner, der både involverer luftkampe over de fransk-tyske skyttegrave og et tysk luftbombardement af London. Alle scenarier er opdigtede, så de passer med den fiktive historie om Blackburn, men flyvemaskiner blev anvendt både ved fronten og i forsvaret af London under de faktiske bombardementer af den engelske hovedstad. Første Verdenskrig er desuden den første krig, hvor flyvemaskiner aktivt spillede en rolle – selvom krigen først og fremmest blev udkæmpet på landjorden forskellige steder i Europa.

Efter den første mission der tjener til at lære flyets styremekanismer at kende, bliver man angrebet af tyske jagerpiloter, som man skal duellere imod i såkaldte ”dog fights”. I slutningen af missionen forfølger man den sidste overlevende tysker hvilket fører til et par afslørende fotografier af en tysk base, som efterfølgende overdrages til Royal Air Force. Under Første Verdenskrig spillede flyene netop en vigtig rolle, hvad angik rekognoscering af fjendens bevægelser. Undervejs i krigen blev deciderede ”dog fights” mere almindelige, og der er eksempler på exceptionelle piloter, der er gået over i verdenshistorien pga. deres heltemod og dødbringende effektivitet i luften. Den mest berømte er formentlig den tyske jagerpilot Manfred von Richthofen, der blev kendt under navnet ’den røde baron’. Richthofen nedskød i løbet af krigen 80 fly, inden han selv mistede livet i 1918, da han blev skudt ned over den franske by Somme.

Den mest intensive mission i ”Friends in High Places” er ’Total War’, hvor man både skal nedskyde lastbiler med anti-luftskyts på jorden og duellere med tyske jagerfly i luften. I nedenstående video kan du se 7 minutters gameplay af netop denne mission.

I begyndelsen af ”Friends in High Places” sættes stemningen for missionen med en beskrivelse af de vilkår, der mødte piloterne i Royal Air Force under Første Verdenskrig:

I det lys er missionen i sagens natur en overdrevet skildring af begivenhederne, men som vi så med ’den røde baron’ er der virkelige eksempler på enkelte piloter med lignende præstationer. I den sidste mission ’Forte et Fidele’, der omhandler et tysk luftbombardement af London, får underholdningselementet dog overtaget, da man blandt andet skal lande ombord på en Zeppeliner, hvorfra man skal nedskyde fjendens fly. Underholdningsværdien fejler dog ikke noget, og fortællingen er med til at give spilleren en fornemmelse af de forskellige fly og luftskibe, som tog del i krigen.

Avanti Savoia

Den tredje hovedmission foregår i alperne, hvor italienske og østrig-ungarske tropper tørner sammen. Italien spiller en interessant rolle i Første Verdenskrig, da de oprindeligt var allierede var Tyskland og Østrig-Ungarn. De holder sig dog ude af krigen i 1914, da krigen påbegyndes af Tyskland, men året efter erklærer de krig mod Østrig-Ungarn i håb om at udvide territoriet mod nord. Italienerne led dog en række nederlag, bl.a. ’Slaget ved Carporetto’ i 1917, der satte sig dybe spor i den kollektive italienske bevidsthed. Måneden efter fik landet dog opløftning ved det der er gået over i italiensk historie som ’miraklet ved Piave’. Efter krigens afslutning havde italienerne håbet på store territoriale indrømmelser fra Østrig-Ungarn, men det var yderst begrænset, hvad landet kunne tage med sig fra Versailles-konferencen.

I ”Avanti Savoia” spiller man den italienske soldat Luca Vincenzo Cocchiola fra Arditi-regimentet, der leder efter sin bror, mens hans kæmper mod østrig-ungarske styrker i de italienske alper. Historien fortælles som et tilbageblik mange år efter krigen, hvor Cocchiola beretter om sine oplevelser ved fronten til sin datter.

Missionen er en klassisk FPS-computerspilshistorie, hvor man bevæger sig fra punkt A til B og nedlægger adskillige fjendtlige soldater på sin vej. Set fra et historisk perspektiv er denne mission dog særlig interessant, da fremstillingen af Arditi-soldaterne i høj grad spiller på den italienske myte om dette eliteregiment, der både fremstilles heroisk og mere eller mindre usårligt, når soldaterne iføres deres karakteristiske (og i den virkelige verden ganske ubrugelige) Farina-rustning. Det kan du læse mere om i afsnittet ’Kildekritik af Battlefield 1” senere i analysen.

Derudover giver missionen et godt indblik i en del af krigen, som normalt ikke får så meget opmærksomhed. Den flotte visualisering af alpekrigen er desuden med til at nuancere billedet af verdenskrigen, som ikke blot foregik på vest- og østfronten, men også i de svært tilgængelige bjerglandskaber nord for Italien. I ”Avanti Savoia” stifter man bekendtskab med en række forskellige krigsscenarier, men det mest imponerende er nok den sidste del af historien ’O Tutti Accoppati, hvor man skal indtage et fort på toppen af en bjergskråning. Missionen giver en interessant fremstilling af det hektiske virvar, der må have karakteriseret adskillige kampe under krigen. Der er skyttegrave, mudder og fjendtlige soldater der gemmer sig overalt på vejen mod toppen, og det giver spilleren en fornemmelse af en voldsom og måske overraskende primitiv krig på trods af den industrialiserede krigsteknologi, der er blevet introduceret i de to foregående missioner.  

The Runner

Den fjerde mission i singleplayer-kampagnen finder sted i Gallipoli, en kystby i det nordvestlige ottomanske imperium (nuværende Tyrkiet). I 1915-16 åbnede britiske og franske styrker en ny front i håbet om at slå de osmanniske styrker tilbage. Operationen lykkedes ikke, og den endte med at koste livet for omkring 140.000 af Ententens soldater. Landgangen ved Gallipoli i foråret 1915 er bl.a. gået over i historien som ”Første Verdenskrigs D-dag”, og det er også her, at ”The Runner”-missionen tager sin begyndelse.

Man spiller den erfarne australske ANZAC-soldat Frederick Bishop, der både deltager i selve landgangen og de efterfølgende kampe. Missionen foregår i klassisk FPS-stil, hvor man som en anden enmandshær trænger dybere og dybere ind i fjendeland bevæbnet med sit gevær og de våben, man finder undervejs. Selve landgangen er visuelt ganske imponerende, og man fornemmer intensiteten og adrenalinen, når man bliver sendt afsted for at erobre endnu et brohoved – godt hjulpet på vej af baggrundsmusikken og ens kammeraters råben og skrigen. Du kan se de første 4 minutter af missionen i videoen nedenfor.

Udover at ”The Runner” giver en ganske realistisk fornemmelse af virvaret ved en sådan moderne landgang, er historien om Frederick Bishop også med at belyse et vigtigt aspekt af Første Verdenskrig. Krigen var netop en verdenskrig, fordi stort set hele verden blev involveret i de europæiske stormagters stridigheder. Storbritannien anvendte tropper fra hele koloniimperiet, hvor både afrikanske og indiske soldater deltog i kampene på britisk side. Også Australien deltog i krigen på Ententens side, hvor de netop gjorde sig gældende i det ANZAC-korps, som Bishop er en del af. I dag står ANZAC-soldaternes bidrag til Gallipoli-kampagnen stærkt i den australske bevidsthed, og på årsdagen for landgangen er der en årlig mindedag for de australiere der faldt i de to verdenskrige.

Endeligt giver ”The Runner” et indblik i en af den britiske hærs største styrker under verdenskrigen, nemlig den britiske flådes overlegenhed. Det var blandt andet den tyske flådeoprustning i århundredets begyndelse, der havde fået Storbritannien til at alliere sig med Frankrig og Rusland, da man ikke kunne tillade at miste herredømmet til søs. Nedenstående tabel fra P. G. Halperns bog ’A Naval History of World War 1’ viser tydeligt den britiske overmagt i 1914.

Selvom det kun kom til et enkelt massivt søslag (slaget ved Jylland) under Første Verdenskrig, spillede flåderne en helt central rolle. Det er der overordnet tre grunde til:

1. Det lykkedes briterne at iværksætte blokader rundt om centralmagterne, som var afgørende for at svække deres krigsindustri, da man besværliggjorde leveringer af især råstoffer

2. Som reaktion på den britiske flådes overlegenhed iværksatte tyskerne ’den uindskrænkede ubådskrig’, som gik ud på at tyske ubåde fik bemyndigelse til at sænke alle militære og civile skibe i Atlanterhavet. Dette var afgørende for den amerikanske beslutning om at gå ind i krigen på Ententens side i 1917.

3. Flåderne blev foruden blokadefartøjer anvendt til at støtte hæren, når der skulle anlægges nye fronter – eksempelvis som den i Gallipoli.

Nothing is Written

Den sidste mission foregår også i det ottomanske imperium, men denne gang i ørkenen hvor man spiller en kvindelig arabisk oprører, der kæmper imod det osmanniske centralstyre. Første Verdenskrig medførte undergangen for 4 imperier – det tyske og østrig-ungarske kejserrige, det russiske zarstyre og det ottomanske imperium. Sidstnævnte skete delvist pga. nederlaget ifm. krigen og dels som et resultat af en intern borgerkrig, hvori man i spillet altså deltager på oprørernes side.

”Nothing is Written” er historisk interessant af flere grunde. For det første giver missionen os et billede af krigen, som kun sjældent fylder noget i den vestlige historieskrivning om Første Verdenskrig, der ofte fokuserer på de europæiske stormagtskonflikter. Hovedpersonen i spillet er en arabisk oprører, der dog kæmper side og side med den legendariske Lawrence of Arabia – en engelsk officer der organiserede en beduinhær i kampen mod det osmanniske styre. Ikke desto mindre giver missionen et tiltrængt fokus på en meget central begivenhed, som ofte tilsidesættes når man behandler Første Verdenskrig i det danske uddannelsessystem.

For det andet giver ”Nothing is Written” en interessant skildring af en anden type krigsførelse end den, der præger kampene på vest- og østfronten. Den arabiske revolte er et klassisk eksempel på en guerillakrig, hvor en militært underlegen oprørshær kæmper imod en teknologisk stærk modstander. Dette fænomen er set utallige gange i løbet af verdenshistorien, og også i dag er denne form for krigsførelse ganske almindelig (tænk bare på den vestlige krig imod Taleban eller ISIS). Strategien består oftest af ’Hit and Run’-angreb og er desuden kendetegnet ved, at oprørerne bruger modstandernes våben imod dem selv. I Battlefield 1 kommer denne guerilla-taktik tydeligst til udtryk i den første mission, hvor man som den kvindelige oprører Zara Ghufran skal slå en god håndfuld fjender ihjel efter at et tog er kørt galt i ørkenlandskabet. Som nedenstående video viser, starter man missionen med en kniv, og med lidt snilde kan man tage soldaterne ud en efter en ved at snige sig rundt og vente på det rette øjeblik.

Endelig er missionen interessant pga. dens skildring af den nye teknologi. Det endelige slag i ”Nothing is Written” foregår mod et pansret tog, som i spillet bliver et symbol på en frembrusende mekanisering, som nu også er nået frem til de afsidesliggende egne på den arabiske halvø. Som nedenstående ’cut scene’ illustrerer, kan den nye teknologi både anskues som et eksempel på et positivt fremskridt eller som et dystert billede på den voldsomhed og brutalitet, som industrialiseringen førte med sig under Første Verdenskrig.

”Nothing is Written” belyser altså flere interessante aspekter ved Første Verdenskrig, som ofte negligeres i den almindelige eurocentriske historieskrivning. Alene af den grund er missionen interessant at arbejde med fra et historiefagligt perspektiv. Du kan læse mere om denne eurocentriske fortolkning af Battlefield 1 i afsnittet nedenfor.

Kildekritik af Battlefield 1

På mange måder portrætterer Battlefield 1 Første Verdenskrig både mere realistisk og nuanceret, end vi er vant til i lignende computerspil. De visuelle effekter er flotte, og missionerne giver et indblik i flere aspekter af krigen, som ellers normalt ikke får så meget opmærksomhed (eksempelvis den italienske front i alperne mod Østrig-Ungarn og den arabiske oprørsmission i det ottomanske imperium). Derudover indeholder singleplayer-kampagnen en række forskellige krigsaspekter som skyttegravskrig og guerilla-taktikker, ligesom både flyvemaskiner og kampvogne (som for første gang aktivt blev brugt i krigstjenesten under Første Verdenkrig) spiller en hovedrolle i flere af missionerne. Der er ingen tvivl om, at en gennemspilning af singleplayer-delen i Battlefield 1 vil være med til at udvide ens forståelse for krigens strabadser, og at man i dette spil kommer tættere på at ”opleve” krigen, end man gør gennem mange bøger og film.

Når det er sagt, er der selvfølgelig en masse aspekter af Battlefields fremstilling af Første Verdenskrig som kan kritiseres og udfordres. I det følgende afsnit vil en række af disse bliver behandlet under følgende overskrifter:

• Er Battlefield 1 historisk korrekt?

• Fremstillingen af Første Verdenskrig

• Battlefield 1 som udtryk for eurocentrisme

Er Battlefield 1 historisk korrekt?

Ligesom alle andre computerspil er den historiske korrekthed i Battlefield 1 udfordret af såvel mediet som underholdningselementet. Det tager ca. 10 timer at gennemspille singleplayer-kampagnen, og derfor er tidsrummet til at illustrere krigen begrænset, hvilket sammen med kravet om et underholdende spil er med til at gøre Battlefield 1-oplevelsen meget mere intensiv og action-packed end tilfældet har været for mange af de soldater, der deltog i krigen. Som den amerikanske historiker Chris Kempshall nævner i ’History Respawned’s podcast (se her), gik det meste af tiden for soldaterne under krigen med ”sitting, digging and marching” – og en sådan fremstilling af krigen giver i sagens natur ingen mening for et underholdningsprodukt som Battlefield 1.

Når vi ser på selve kampaspektet, er det tydeligt, at udviklerne fra EA DICE har gjort sig umage for at gøre spillet historisk korrekt på en række områder. De kampvogne og flyvemaskiner som man benytter sig af, er repræsentationer af virkelige maskiner, og der er også taget hensyn til de forskellige lokationer i spillet. Således opleves skyttegravskrigen helt anderledes voldsom og forvirrende end de taktisk planlagte ’hit and run’-angreb, der kendetegner kampene i ”Nothing is Written”. Alligevel har udviklerne taget sig nogle (nødvendige) friheder for at gøre spillet underholdende. En af de mest afgørende og tydelige historiske ukorrektheder er anvendelsen og effektiviteten af skydevåben, som i spillet på mange måder fungerer som moderne automatrifler. I virkeligheden var maskingeværet primært et defensivt våben, som var placeret stationært ved skyttegravene, og som blev bemandet, når modstanderne rykkede frem. En sådan fremstilling af maskingeværet er med i intromissionen, men i flere af de efterfølgende missioner løber man selv rundt med et maskingevær eller et lignende hurtigtskydende våben, når man indtager landsbyer eller bekæmper fjender i de italienske alper. De mest almindelige geværer der blev benyttet under krigen var relativt langsomme våben, som eksempelvis den britiske Lee-Enfield .303, der (på en god dag) kunne skyde 20-30 skud i minuttet. Her har EA DICE for underholdningens skyld gjort geværerne hurtigere at lade og langt mere pålidelige end virkelighedens rifler. Til gengæld er designet på våbnene meget lig de virkelige våben, hvilket er endnu et eksempel på udviklernes ønske om at koble spillet helt tæt til den virkelige krig.

Et andet eksempel på overdrevet effektivitet ses i missionen ”Avanti Savoia”, hvor man spiller en italiensk soldat fra Arditi-regimentet – et italiensk elitekorps der deltog i kampene mod Østrig-Ungarn. Som beskrevet tidligere i analysen er Luca Vincenzo Cocchiola en regulær enmandshær, der egenhændigt tager livet af hundredevis af østrig-ungarske soldater udover adskillige fjendtlige fly. Det er der som sådan ikke noget underligt i, da der trods alt er tale om et FPS-spil. Set fra et historiefagligt perspektiv er det dog interessant at se, hvordan man har valgt at fremstille Arditi-regimentet, som især i italiensk historie huskes for deres særlige mod og effektivitet ved fronten. Som nedenstående billeder tydeligt viser, har EA DICE spillet på dette eftermæle ved at skabe en uselvisk og tapper hovedperson, der – når han er iført den legendariske Farina-udrustning – praktisk talt er usårlig. Den virkelige historie om Arditi-regimentet og deres udrustninger er, som billederne nok også illustrerer, en smule anderledes.

Fremstillingen af Første Verdenskrig

Ovenstående portræt af den italienske Arditi-soldat er et godt eksempel på, hvordan udviklerne i det hele taget fremstiller krigen. I litteraturen er Første Verdenskrig oftest blevet betragtet som en både heroisk og tragisk (meningsløs) krig, hvor tapre unge soldater blev sendt i døden af deres skruppelløse generaler. I britisk kultur er frasen ”lions led by donkeys” blevet et synonym med netop denne forståelse af krigen. På mange måder skriver Battlefields fremstilling af krigen sig ind i en sådan fortælling. I begyndelsen af singleplayer-kampagnen beskrives krigen således på følgende måde:

Håbløsheden kommer dog først og fremmest til udtryk i intromissionen, hvor resten af spillet i højere grad indeholder et mere heroisk (og dermed også mere underholdende og konkurrenceminded) element. Det heroiske aspekt forstærkes yderligere af, at man som spiller altid deltager på den angribende parts side. Det skyldes ikke mindst det aktive element i computerspilsgenren (og især i FPS-spil), som netop tilgodeses i en offensiv krig, hvor man skal bevæge sig frem mod fjenden i stedet for at sidde og vente på, at modstanderen beslutter sig for at angribe. Det giver god mening, når målet er at skabe en intensiv spiloplevelse, men set fra et historisk synspunkt er det et interessant valg.

Det er desuden bemærkelsesværdigt, at man i alle 5 missioner spiller på Ententens side og aldrig får mulighed for at trække i en østrig-ungarsk – for slet ikke at sige tysk – uniform. Det er helt naturligt i forbindelse med 2. Verdenskrigsspil, at man altid deltager i krigen på de allieredes side i kampen mod nazisterne, men det er et mere interessant valgt i Battlefield 1, hvor fjendebilledet er langt fra så udtalt som under 2. Verdenskrig. Selvom tyskerne tabte krigen og efterfølgende blev holdt ansvarlige for krigsudbruddet (hvad de teknisk set også var), huskes Første Verdenskrig ikke som en kamp mellem ”de gode og de onde”. Når EA DICE alligevel på den måde ”vælger side”, skyldes det formentlig, at man ikke ønsker en diskussion om det moralsk rigtige i at spille en tysk soldat i en krig i det 19. århundrede.

Battlefield 1 som udtryk for eurocentrisme

EA DICE er en svensk virksomhed som hører under den amerikanske spilgigant Electronic Arts (EA). Udgangspunktet for at spillet er altså europæisk, og det er målrettet et vesteuropæisk og amerikansk publikum, som må forventes at udgøre det primære salgsmarked. Fem ud af de seks missioner foregår da også i Europa (den sidste i det ottomanske imperium), hvilket kan synes naturligt, da det jo også er sådan vi umiddelbart forstår krigen. Men Første Verdenskrig er jo netop en verdenskrig, fordi den foregår andre steder end i Europa – ikke mindst i Afrika og i Asien, hvor også Kina og Japan blev inddraget i krigen. Dette aspekt af krigen er dog fraværende i Battlefield 1, hvilket kan forklares på lidt forskellige måder. Fraværet af det asiatiske perspektiv kan med en vis ret tilskrives et eurocentrisk historiesyn, mens Afrika nok snarere er valgt fra, da man fra spiludviklernes side har frygtet at fremstille krigen fra en kolonialistisk vinkel, hvor afrikanere kæmper imod andre afrikanere, mens hvide officerer styrer tropperne. I en nutidig kontekst er kolonikrigene moralsk set noget mere tvivlsomme end de nationalistiske krige i hjertet af Europa, hvor soldaterne i de fleste tilfælde kæmpede for deres land (et eksempel på det modsatte er de danskere, der kæmpede på tysk side efter at Sønderjylland blev tabt efter krigen i 1864).

Battlefield 1 skal dog have den ros, at spillet giver et meget mere nuanceret billede af Første Verdenskrigs krigsscenarier end tidligere spil, og kampagnerne i Osmannerriget er interessante bidrag til en fortælling om verdenskrigen, der i Vesten først og fremmest udlægges som en skyttegravskrig på øst- og især vestfronten.

Undervisningsforløb

Som beskrevet i afsnittet ”Til gymnasielæreren”, er der mange måder at arbejde med computerspil i historiefaget. Den mere præcise behandling afhænger af spillet, og her er Battlefield 1 interessant, da det egner sig glimrende til et decideret undervisningsforløb, hvor eleverne arbejder i grupper med forskellige missioner, som efterfølgende kan fremlægges for resten af klassen. En af grundene til, at spillet egner sig godt til undervisningsforløb, er at missionerne kan gennemspilles hurtigt og uden nogen større forhåndsviden. Andre spil – som eksempelvis Civilization – vil forudsætte en alt for omstændelig præsentation af spillets formål og mekanismer. FPS-spil er dybest set ’point and click’-spil, og missionerne kan dermed fint afprøves i løbet af 45 minutter.

Som ovenstående analyse tydeliggør, viser singleplayer-missionen i Battlefield 1 en lang række aspekter ved Første Verdenskrig, som er med til at nuancere krigens geografiske omfang og militærteknologi. Denne dimension af spillet kan man udnytte ved at lave et mini-projekt, hvor eleverne netop arbejder med disse forskellige aspekter af krigen.

Nedenfor kan du downloade en oversigt over et sådan mini-projekt, som med fordel kan placeres efter, at man har gennemgået Første Verdenskrig på traditionel vis. På den måde får man illustreret forskellige former for ’historiebrug’, og eleverne har den nødvendige viden om krigen til at give sig i kast med en dybere undersøgelse af de enkelte begivenheder, der portrætteres i spillet.

Mini-projekt om Battlefield 1