Introduktion (tegneserier)

Underholdningsindustrien er en af de mest centrale aktører, når det kommer til at bruge og formidle historien. Computerspil er et eksempel på en sådan historiebrug, men også tegneserier kan være interessante at kigge nærmere på ud fra en historisk betragtning. Denne artikelserie består på nuværende tidspunkt af en historisk analyse af Captain America, samt en analyse af superheltens oprindelse som et særligt amerikansk fænomen.

Ikke alle tegneserier er lige interessante for historiefaget. Men mange tegneserier afspejler tydeligt den tid, som de er skabt i, og de kommenterer på samtidsproblematikker ud fra forskellige politiske, ideologiske og kulturelle ståsteder. Grundlæggende kan man sige, at tegneserier er relevante at arbejde med i historiefaget af to grunde:

  1. Tegneserier er et ‘levn’ fra fortiden, og kan således analyseres som en historisk kilde på linje med helt traditionelt kildemateriale

  2. Tegneserier kan indeholde politiske budskaber, som kan afdækkes ved en nærmere undersøgelse