Historiegaming

 War Mongrels

Spil og gameplay

War Mongrels er, hvad udviklerne selv kalder et ”isometric real-time tactics game”. Spillet minder meget om tidligere hitserier som Commandos og Desperados, hvor man taktisk manøvrerer rundt med en gruppe, der er landet bag fjendens linjer. Som udgangspunkt fordrer spillet en stealth-baseret tilgang, men det rummer også muligheden – og nogle gange behovet – for en mere offensiv spillestil.

Spillets historie udfolder sig på Østfronten under 2. Verdenskrig og omhandler etableringen af en modstandsgruppe bestående af 7 personer, der af vidt forskellige grunde beslutter sig for at tage kampen op mod den tyske Wehrmacht. Gruppen består blandt andet af de to tyske afhoppere, Manfred og Ewald, der skifter side efter at have overværet nazisternes krigsforbrydelser. Historien fortælles gennem Manfred, der deserterer i 1944 og begynder at samarbejde med både den polske og franske modstandsbevægelse. I begyndelsen kæmper gruppen mod nazisterne, men sidst i spillet vender de sig imod den sovjetiske hær, da denne invaderer Polen og iværksætter deres egen udrensning af modstandsfolk og kritikere af det nye styre.

War Mongrels er udviklet af polske Destructive Creations, der tidligere har skabt meget kontroversielle spil som fx Hatred. Med War Mongrels har udviklerne ønsket at skabe et spil, som sætter fokus på Østfronten under 2. Verdenskrig, der sjældent får meget opmærksomhed i vestlige computerspil. Modsat mange andre computerspil omhandlende 2. Verdenskrig viser War Mongrels de nazistiske krigsforbrydelser ”up front” med nedskydninger af civile og en mission, der finder sted i en tysk koncentrationslejr.

Spillets historiske kontekst

I 1939 indgik Tyskland og Sovjetunionen en ikke-angrebspagt med hinanden, som indeholdt en hemmelig tillægsaftale, der delte Østeuropa mellem de to stormagter, herunder en opdeling af Polen i henholdsvis en tysk og sovjetisk interessesfære. Aftalen blev dog brudt, da Tyskland i juni 1941 iværksatte Operation Barbarossa og angreb Sovjetunionen.

Den nazistiske offensiv på Østfronten havde både et ekspansionistisk og ideologisk sigte. I hælene på den tyske Wehrmacht fulgte særlige SS-enheder, der systematisk henrettede politiske modstandere i de besatte områder og igangsatte den etniske udrensning af jøderne. I Østeuropa blev omkring 1,5 millioner jøder slået ihjel af de såkaldte Einsatz-grupper enten i form af nedskydninger eller mobile gaskamre. I slutningen af 1941 oprettede nazisterne som en del af ”Endlösung” egentlige udryddelseslejre, herunder Auschwitz hvor omkring en million mennesker mistede livet.

Krigens første år var en succes for den tyske krigsmaskine, og i 1942 var den tyske Wehrmacht nået frem til Stalingrad, der skulle vise sig at blive et vendepunkt i krigen. Med massive tab til følge lykkedes det de sovjetiske tropper at forsvare byen og i 1943 kunne de for alvor igangsætte en modoffensiv for at erobre de tabte territorier tilbage. For de i forvejen stærkt prøvede civilbefolkningerne i Østeuropa blev krigens sidste år meget voldsomme, og en kombination af tyskernes ’brændte jord’-taktik og frygten for den røde hær medførte, at millioner af civile flygtede fra deres hjemlande. Der er en lang række dokumenterede krigsforbrydelser fra den sovjetiske hærs side i denne del af krigen, herunder henrettelser af tyske krigsfanger. Men også mange civile mistede livet i denne fase af krigen – i Østprøjsen alene døde omkring 100.000 civile tyskere under den røde hærs fremrykning.

Da krigen sluttede i 1945, havde Sovjetunionen kontrol med hele Østeuropa, herunder halvdelen af Tyskland. ’Jerntæppet’ havde sænket sig over Europa, og de ”befriede” stater gennemgik herefter en politisk og økonomisk omkalfatring, hvor de med vold og magt blev indlemmet i den nye supermagt. Det sovjetiske regime havde allerede i 1930’erne udrenset ”sovjetfjendtlige” elementer internt i riget, og den samme procedure fortsatte i de nye satellit-republikker, hvor politiske modstandere blev tvunget på flugt eller dømt ved orkestrerede skinprocesser.

Historiebrug

Historien i War Mongrels udspiller sig primært i de besatte områder i Østeuropa under 2. Verdenskrig, hvor en modstandsgruppe i første omgang bekæmper Nazi-Tyskland, men i den sidste del af spillet vender opmærksomheden mod den sovjetiske besættelsesmagt. Spillet adskiller sig fra de fleste typiske computerspil om 2. Verdenskrig dels ved at fokusere på Østfronten og dels ved aktivt at inddrage og vise de tyske krigsforbrydelser.

Det kommer fx til udtryk i spillets anden mission, hvor man kommer forbi Ponary ca. 10 km fra Vilnius i Litauen, og ved selvsyn erfarer, hvordan de tyske tropper henrettede civile ved massenedskydninger. Massakren ved Ponary er en veldokumenteret del af Holocaust og omfatter henrettelsen af omkring 100.000 jøder, polakker og russere, der blev transporteret til området i togvogne og efterfølgende skudt i en række runde ’pits’, som det kan ses af nedenstående billeder fra både virkeligheden og spillet.

Senere i spillet får man til opgave at infiltrere koncentrationslejren Kulmhof (Chełmo) i Polen, hvor omkring 150.000 jøder blev dræbt fra slutningen af 1941 til sommeren 1944. Lejren var placeret i et afsides skovområde tæt på en jernbane, hvor jøderne ankom i kreaturvogne. Efter ankomsten blev de bedt om at aflevere deres ejendomme og tøj, hvorefter de blev gennet ind i en lastbil, der efter sigende ville køre dem til en badeanstalt. I stedet blev lastbilen lukket, og udstødningsgassen blev ført tilbage til lastrummet. Herefter kørte lastbilerne i lejrens første år ind i skoven, hvor der blev anlagt massegrave. Senere blev ligene brændt i krematorier i selve lejren. Denne henrettelsesmetode bliver meget synligt gengivet i spillets kapitel 7, som illustreret på nedenstående screenshots.

De tyske krigsforbrydelser fylder en hel del i War Mongrels, men spillet portrætterer også den mere traditionelle krigsførelse. Det ses fx i kapitel 11, hvor man deltager i ’The Warzaw Uprising’ sammen med Zygmunt Berlings armé, en polsk enhed i den røde hær. I et forsøg på at befri den polske hovedstad angreb ca. 40.000 polakker den tyske besættelsesmagt, mens resten af den sovjetiske hær afventede resultatet udenfor byen. Det 63-dage lange oprør blev brutalt slået ned af tyskerne og endte med at koste ca. 200.000 civile livet. Efterfølgende blev byen jævnet med jorden og store dele af befolkningen deporteret, inden den røde hær rykkede ind og overtog kontrollen med byen.

I slutningen af spillet vendes fjendebilledet fra den tyske til den sovjetiske besættelsesmagt, og spillets hovedperson – den tidligere tyske Wehrmacht-soldat Manfred – beslutter sig for at befri resten af sin modstandsgruppe, der er blevet taget til fange af sovjetmagten og placeret i Toledo-fængslet. Fængslet, der fra 1944-56 blev drevet af den sovjetiske sikkerhedstjeneste, blev anvendt til politiske fanger der blev anset som en trussel mod Stalins regime. Det er i dag veldokumenteret, at der foregik både tortur og henrettelser i fængslet.

Som ovenstående tydeligt illustrerer, har udviklerne fra Destructive Creations brugt en lang række konkrete og virkelige historiske begivenheder for at vise nogle af 2. Verdenskrigs mest brutale skyggesider, som sjældent får meget opmærksomhed i populærhistoriske computerspil omhandlende perioden.

Ambitionen om ikke blot at lave et underholdende computerspil, men også at tilvejebringe viden om krigen på Østfronten, understøttes af den hjemmeside som udviklerne lancerede i forlængelse af spillet. På https://www.deathisanumber.com/ kan man fx se forskellige ’War Stories’ om 2. Verdenskrig, herunder nedenstående om Adolf Eichmanns tilbud til de allierede om at bytte 1 million jøder for 10.000 lastbiler, kaffe og te. Andre steder på siden kan man læse om de krigsforbrydelser, som nazisterne gennemførte i løbet af krigen på Østfronten.

Gør spillet os klogere på historien?

Spillets brug af virkelige historiske begivenheder er selvsagt med til at skabe opmærksom om og forståelse for krigsførelsen på Østfronten, herunder de brutale metoder som blev anvendt i forbindelse med folkedrabet på de europæiske jøder, som det kommer til udtryk i missionerne i Ponary og Kulmhof. Spillets visualisering af denne historie bidrager yderligere til forståelsen af krigsforbrydelserne på Østfronten, fx ved at man i koncentrationslejren kan se, hvordan jødiske fanger assisterer nazisterne med at sortere de genstande, som de ankomne jøder har måtte aflevere inden deres henrettelser. På den måde giver spillet ved en nærmere undersøgelse en ganske detaljeret forståelse af, hvordan folkedrabet foregik.

Mellem missionerne fortælles Manfreds personlige historie igennem en i alt 40 minutter lang videosekvens, der ligeledes er rig på historiske eksempler. Her nævnes blandt andet Krystalnatten, som et af modstandsbevægelsens jødiske medlemmer oplevede på nær hold, samt Manfreds egne oplevelser af at være underlagt Gestapos tortur. Visuelt er disse cutscener i sig selv værd at analysere nærmere fra et dansk- eller mediefagligt perspektiv, men også historiefagligt er der en del at hente, da den fiktive historie er stærkt inspireret af virkelige hændelser. Nedenfor er en samlet version af spillets forskellige cutscener.

War Mongrels har et ret lineært forløb, og selvom man kan anvende forskellige strategiske tilgange i missionerne, er re-enactment-elementet begrænset. Der er et enkelt tidspunkt sidst i spillet, hvor ens beslutninger får direkte indflydelse på, hvordan spillets historie afsluttes, men derudover dyrker spillet ikke de moralske dilemmaer, som man fx oplever i This War of Mine.

Spillet giver dog en fin fornemmelse af, hvordan modstandsbevægelser opererer overfor en fjende, der både militært og numerisk er i overtal. Her vil en ’all out attack’-strategi være dødsdømt, og derfor må man i stedet foretage små nålestiksoperationer, hvorefter man trækker sig tilbage, indtil en ny chance tilbyder sig. I spillet har man i flere af missionerne mulighed for at skjule sig blandt civilbefolkningen for derefter at tage fjenden ud en efter en. På den måde giver spillet et indblik i, hvordan modstandsbevægelser rundt om i Europa gennemførte deres modstands- og sabotageoperationer mod den nazistiske besættelsesmagt.

Fokuspunkter for videre arbejde

Ovenstående gennemgang har haft til formål at præsentere spillet og dermed åbne op for et mere dybdegående arbejde, fx ifm. skriftlige opgaver eller kortere undervisningsforløb. Her kan man dykke yderligere ned i spillet ved at besvare følgende spørgsmål:

• Hvilke historiske begivenheder portrætteres i spillet? Og hvorfor er netop disse begivenheder valgt?

• Er der et politisk budskab i spillet? I så fald hvilket?

• Hvilken betydning har det for spillets fremstilling af historien, at det er udviklet af et polsk spilfirma?

• Hvordan balancerer spillet mellem hensynet til at vise den reelle krigsførelse på Østfronten og hensynet til at være et underholdningsspil?

• Hvordan understøtter hjemmesiden https://www.deathisanumber.com/ spillets budskab?